Samtaler om Livet

Vi lever alle forskellige liv - ind imellem oplever vi ting, som rykker på noget grundlæggende i os - noget som ændrer vores livssyn. Nogen gange er det indlysende, hvad eller hvem der forårsager denne forandring i os. Det kan f.eks. være konkrete følelser af stress, udbrændthed, tab, sorg, ensomhed, utilstrækkelighed, vrede, afhængighed eller jalousi relateret til familieforhold, parforhold, skilsmisse eller arbejdsforhold. Andre gange kan det være en mere generel følelse af angst, tomhed og mindreværd der får os til at stoppe op og tænke over hvordan vi egentlig ønsker at leve vores liv. Vi opdager måske at det der hidtil gav mening i vores liv, eller den måde vi har indrettet os på, pludselig ikke giver mening længere. Det er her, vi begynder at forholde os til os selv og undre os over de store spørgsmål i livet.

 
christian-allard-72249-unsplash.jpg

“The hardest thing in life is to know which bridge to cross and which to burn.”

― David Russell

Hvorfor gå i Terapi

  • Livskriser og Identitet

  • Familieliv vs. Arbejdsliv 

  • Kærlighed og Parforhold 

  • Jalousi og Utilstrækkelighed

  • Skilsmisse og Kommunikationsbrist

  • Stress og Udbrændthed

  • Misbrug og Afhængighed

  • Spiseforstyrelser

  • Angst 

  • Ensomhed og modløshed

  • Selvværdsprobematikker

  • Depression 

  • Sorg og tab 

  • Tomhedsfølelser

  • Selvmordstanker 

  • Vrede og Agressivitet

Et møde mellem mennesker

I mine samtaleforløb arbejder jeg overordnet ud fra en livsfilosofisk forståelse af coaching og terapi. Ordet terapi stammer oprindeligt fra filosofferne i det antikke Grækenland og er afledt af det græske ord Therapeia, som betyder healing af sjælen, eller omsorg for sjælen.

Jeg sværger ikke til en enkelt teori eller metode, men forsøger at møde ethvert menneske der hvor de står. Jeg betragter mødet mellem mennesker som en essentiel del af den tillid der opbygges i det terapeutiske rum. Dvs. ikke som; klient og ekspert, men rettere som; et menneske til et andet - jeg stiller mig således til rådighed for mine samtalepartnere, med den viden og erfaring jeg har til rådighed, men mest af alt som det menneske jeg er.

Det der overalt har kendetegnet mit virke, er oplevelsen af, at det er gennem dialog, kærlig interesse og nysgerrighed, at der opstår synergi og udvikling - både indbyrdes mellem mennesker og i det enkelte menneske.

Du kan læse mere om den Sokratiske tilgang og om hvordan jeg arbejder i mine samtaleforløb her.