Jeg er for nylig gået i gang med at gen-læse dette lille mesterværk fra Martin Buber, om ‘det ægte møde’ mellem mennesker - Filosoffen Martin Buber (1878-1965) skriver om oplevelsen af autencitet og meningsfuldhed i mødet mellem mennesker - at føle sig mødt og forstået betingelsesløst. Kontra det falske, instrumentelle og betingede møde, der som oftest finder sted imellem mennesker. Bubers tanker om hvad det vil sige at ‘møde’ den anden i et ægte oprigtigt møde, trækker nogle spændende perspektiver ned over ‘mødet’ mellem leder og medarbejder i vores moderne arbejdsliv, ikke som et møde mellem subjekt og objekt, men som et møde, menneske til menneske - jeg tror at vi med stor succes kunne tilgå vores ‘møder’ med andre mennesker ud fra Bubers forståelse og opnå langt større resultater - også i professionelle sammenhænge.
Mødet bliver alt for ofte til en handlen mellem mennesker - vi giver ikke noget af os selv uden vished om, hvad vi får tilbage. Det kalkulerede beregnende møde er vores hverdag - hvorimod det betingelsesløse og hengivne møde, er det sjældne, som Martin Buber så smukt beskriver det i sin bog JEG og DU fra 1923. Han betoner ‘fraværet’ af ægthed, som et grundvilkår i den moderne verden. At vi forholder os til ‘den anden’ - ikke som en person, men nærmere som en ting(objekt), og derved instræder i et ‘Jeg-Det’ forhold til den anden. Heroverfor fremhæver Buber det ‘ægte møde’ mellem mennesker, som en reel mulighed, der ligger for os alle - det handler ikke om at blive givet noget, eller tilgivet noget - men om viljen til selv at vælge, at træde ind i det, Buber betegner, som et ‘Jeg-Du’ forhold til andre mennesker.
Buber kredser meget poetisk i bogen omkring mødet og mis-mødet mellem mennesker med afsæt i samfundet, ånden og gud. Jeg vil løbende bringe nogle citater her på siden fra bogen, men jeg håber også på, at den kan inspirere til at tænke over, hvad det ‘ægte møde mellem mennesker’ er for dig? Jeg vil også gerne opfordre alle til at bidrage med kommentarer, debat, spørgsmål og undren omkring emnet: ”Hvordan kan vi integrere ’det ægte møde’ i moderne ledelse?” – Er det muligt? Er det overhovedet foreneligt med praksis? – Og er det overhovedet et ideal vi bør stræbe efter hos fremtidens ledere?